INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.
Sayl
Stoleserien Sayl, designet af Yves Béhar, og den er noget af et nybrud inden for siddekomfort.
PineApple-lampen
Designet af Frank Kerdil
E-luminous
Spændende og inspirerende belysningsprojekter fra hele verden
Tema om lys: Lys fra krystaller
Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv
Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn
Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning
CRAZY – hovedtemaet på MAISON&OBJET
20. – 24. januar 2012 i Messecenter Paris-Nord Villepinte
imm cologne 2012 - optakt
Fra januar 16-22 2012, åbner den internationale indretningsmesse imm cologne dørene.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev
Tekst:
Jovist findes det gode, gamle tastatur-tunge job ved hæve/sænkebordet. Reolerne og arkivmapperne er der også fortsat. Printeren og fastnet-telefonen er ligeledes nærværende. I en række kontorlandskaber ligner det hele business-as-usual.
På andre arbejdspladser ser det helt anderledes ud. Flere og flere it-teknologier smelter sammen i en grad, så det hele med tiden vil blive samlet i ét apparat, der kan det hele. Alt bliver tilmed trådløst.
Leverandørerne af kontormøbler og andre producenter af produkter til kontorindretning er i fuld gang med at indstille sig på udviklingen. Der er generelt stor fokus på det, nogle kalder time-out-områder andre lounge-områder. Fællestrækket er, at en væsentlig del af fremtidens kontorarbejde får mere en mere uformel karakter, hvor det bliver helt legitimt for medarbejderne at sidde med sin mobile kommunikationsenhed i en behagelig stol eller en sofa enten alene eller i dialog med kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.
Nødvendigheden af at sidde ved sit eget skrivebord bliver kort og godt mindre.
- Den større bevægelsesfrihed, medarbejderne får med de nye teknologier, har ikke gjort møder overflødige. Tværtimod stiger antallet af møder. Møderne har bare en anden karakter end tidligere. De er ikke låst fast til et bestemt møde- eller konferencerum. Nu kan de foregå ved caféborde eller i bløde polstermøbler. Du må ikke skrive lænestole, men det er komfortable møbler. Samtidig vil videoskærme blive integreret i kontorindretningen, så man blandt andet også kan holde videomøder rundt omkring, siger adm. direktør Jesper Garnell, EFG Bondo, der følger it-udviklingen nøje.
Mindre skriveborde
Også hos Fumac nikkes der genkendende til it-udviklingens meget store indflydelse på fremtidens kontorindretning.
- Indflydelsen ser vi over alt. Skrivebordene bliver mindre. Det er blevet populært med konferenceborde i ståhøjde, og afslapningsområder vinder frem. Samtidig tror jeg, den internationale tendens, ”benchworking”, vil vinde frem de kommende år i Danmark, hvor medarbejderne sidder ved lange borde adskilt af skærmvægge. Det er en pladsbesparende indretning, vi allerede har set herhjemme, der er et behov for at udvikle møbler til dette segment, som ikke ligner kontormøbler, siger marketingchef Henrik Arnt Jensen, Fumac.
Virksomheden har i dag to linjer, en classic- og en designlinje, men marketingchefen venter, at der kommer endnu en serie. Fumac har nemlig en erklæret målsætning om også at komme op i det øverste segment inden for kontormøbler, hvor man ikke tidligere har været.
Frihed på jobbet
Hans Christian Laursen, der er forretningsudviklingschef hos Duba-B8, ser også klare paralleller mellem it-udviklingen og de kommende års kontorindretning, som dikteres af begreber som ”freedom at work” og ”new ways of working”. Han ser endda parallellen som næsten total.
- Hos os er leverancer af ”hardware”, altså kontormøblerne, blot den ene side af sagen. Den ændrer sig i takt med udviklingen. ”Softwaren”, alt det uden om, har imidlertid lige så stor bevågenhed hos os. Vi vil gerne være kundernes strategiske samarbejdspartner på området, så vi kan hjælpe dem med at optimere, uanset om vi taler omkostninger til rengøring eller flytning. Indretningen kan sagtens bruges som et ledelsesværktøj, hvorigennem man stimulerer videndeling og projektarbejde i organisationen.
Arbejdsformerne i kontorerne er foranderlige. Det skal indretningen afspejle. Derfor skal kunderne have mulighed for en høj grad af fleksibilitet i indretningen med alt, hvad det indebærer af mulighed for at skifte møblerne ud. Det kan også være, virksomheden ønsker at skifte visuel identitet, hvilket kan kræve en ændret indretning. Igen skal vi være klar til at kunne hjælpe med en fleksibel løsningsmodel, hvor vi omkonfigurerer inventaret til at afspejle det nye image og ikke mindst de ændrede arbejdsgange i virksomheden, tilføjer han.
Ferrari-røde borde
I Skive, hvor Dencon har til huse, ligger adm. direktør Henrik S. Felds fokus først og fremmest på differentiering.
I samarbejde med tre arkitektstuderende har virksomheden udviklet et hæve/sænkebord, der mildest talt adskiller sig fra markedets øvrige. Det Ferrari-røde bord har kun ét, skråtstillet ben ligner ikke noget, man har set før. Ezio, som bordet hedder, sendes på markedet senere i år.
- Differentiering bliver et nøgleord i et marked, hvor alle forventer en konsolidering de kommende år med alt, hvad det betyder for en øget priskonkurrence. Derfor satser vi også på at kunne præsentere flere helt nye produkter de kommende år i vores eksperimentarium, hvor vi prøver os frem med blandt andet nye materialer. Du kan sammenligne det lidt med Ferraris rolle i forhold til moderfabrikken Fiat, siger Henrik Feld.
kilde: Erhvervsbladet