Eksklusivt online showroom for kontor- og erhvervsindretning
Vi modtager gerne relevante branche nyheder
Enkel og stilren kirkestol fra Søborg Møbelfabrik
Speciel væg til Operaen i Oslo
Fremtidens arbejdsplads giver dig ”Plug and Present”.
Unik arkitektur og belysning på populær dansk EXPO 2010 pavillon
Mere en 3 millioner besøgende
Belysningens DNA
Virksomhederne bruger belysningen som et personligt ekspressivt udsagn, der skal fortælle hvem de er
Indret kontoret med stil og få succes
Danmarks første CO2 neutrale hotelbygning ligger i Ørestaden
Dissing + Weitling har skabt et hotelbyggeri med internationalt tilsnit.
Børge Mogensen blandt BMW'er og Mini Cooper
Kreativitet og bæredygtighed på Orgatec 2010 kontormøbelmesse
INTERNATIONAL MESSEKALENDER frem til oktober 2011
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev
Tekst: Poul Sabroe
Foto: Erik Brahl og 3XN
Ørestad Gymnasium, ny institution i Københavns hurtigst voksende bydel, har valgt at profilere sig med styrke indenfor medier, kommunikation og kultur. Med trådløst Internet og bærbare computere til alle studerende er Ørestad Gymnasium det første med ægte virtuel teknologi. Samtidig bliver skolen et kontant billede på det samfund, de unge forberedes til.
De temaer var afgørende for 3XN tegnestuen, da arkitekturen blev skabt: Ude og inde optimal fleksibilitet, transparens og support til hverdagens aktiviteter. Huset er ikke alene en ramme og en platform. Det er et værktøj. I indretningen ses det i P.O. Inventars fundamentale leverance af studiemøbler som borde med akustisk dæmpende skærme, så fx transmissionen af tastelyd reduceres. Ikke mindst er fleksibiliteten til stede i et mobilt multifunktionsmøbel fra P.O. Inventar, der både er whiteboard, printerstation og arkivmøbel. Samtidig har møblet akustisk regulerende egenskaber. Mobiliteten på hjul betyder, at møblet kan anbringes efter undervisningens behov. Med dimensioner på op 500x200x60 cm er der også lagt op til samarbejde i klassen, hvis og når møblet skal skifte adresse.
- Det handler om at give de studerende flest mulige fleksible valg, når det gælder om at organisere sig, så de tidligt lærer omgivelsernes indflydelse på resultaterne, lyder en vurdering fra arkitekterne.
Med i P.O. Inventars leverance var også højborde, tilsat Lem-barstolen fra La Palma, samt såkaldte 'flight cases', transportable containere med aluminiums forstærkede hjørner, når specielt sårbart udstyr skal flyttes rundt. Dertil kommer cirkelrunde 'lockers' med arkivskabe til de studerendes personlige effekter. Hele inventarprogrammet er specialdesignet af 3XN og udført af P.O. Inventar af MDF plader, enten fineret med lys, nordisk birk eller lakeret. Inventarproducenten leverede også specialudstyr til faglokaler, fx laboratorieudstyr, ligesom alle studieborde og møblering af klasserum er fra P.O. Inventar. Studiebordene er udført sideværts med en 30 cm høj lydisolerende, stofbeklædt akustikbat mellem de studerende, mens der modstående i tilsvarende højde er en linoleums beklædt skærm.
Samleskranke
Tilpasningsevne og forståelsen for dialog kom også til eksamen hos Onecollection, der var valgt som leverandør af biblioteksinventar, skranker og diske. Igen er det den runde form, der danner afsættet, og igen ønskes en optimal fleksibilitet og multifunktion. Af materialerne lys birk og hvidt kalveskind har Onecollection fx skabt en helt ekstraordinær skranke til administrationen. Ikke bare er den cirkelrund, men man entrer skranken som et rum i rummet. Skranken adskiller ikke dem på hver sin side - den samler og organiserer på en og samme tid.
Fra Onecollection kommer også en kollektion af anderledes siddemøbler, der er anbragt på toppen af cirkelrunde grupperum i gymnasiets atrium. De er selvfølgelig runde, men de er også fleksible og styrkende for effektivitet og samvær.
3XN har lidt dobbelttydigt kaldt inventarprogrammet for 'rummøbler' med en reference til det futuristiske i designet, men i højere grad møblernes evne til at støtte rum og funktion.
Konkluderende kan man konstatere, at nutidens gymnasium er flerfold bedre fremtidssikret end de klassiske institutioner, ungdommen frekventerede for et par generationer siden. Samtidig bliver moderne design og formforståelse en integreret del af undervisningen.