Tilfældige møder hos Rambøll
Rambøll A/S nye hovedsæde i Ørestaden, er på mange måder et ret bemærkelsesværdigt byggeri, som arkitektfirmaet Dissing + Weitling A/S har tegnet for det store ingeniørfirma
Tekst: Mike Rømer MDD
Foto: Tom Jersø og Kontraframe
Rambøll A/S har fået sig et nyt hovedsæde i Ørestaden, og det er på mange måder et ret
bemærkelsesværdigt byggeri, som arkitektfirmaet Dissing + Weitling A/S har tegnet for det store
ingeniørfirma. 40.000 kvm med plads til 1600 medarbejdere, placeret midt i et trafikalt knudepunkt
med motorvej, metro og tog lige ude for svingdøren, og med indkøbscenteret Fields og et nyopført
hotel som nærmeste naboer. Og så er der lige udsigten ud over de lave kolonihavehuse med
Øresundsbroen i horisonten og hele det flade Vestamager, samt kigget ind mod København. Det er et
stort byggeri i 8 etager, men virker ikke påtrængende, hvilket skyldes den boomerangformede
grundplan og østfløjens tagflade, der skråner ned mod kolonihaverne. En venlig mastodont, der lige
så venligt er indrettet af MTRE ApS v/arkitekt MAA Anne Sarto.
Med ramblaen som forbillede
Indvendig modtages man af et enormt atrium, der følger husets grundform og rejser sig op
gennem samtlige etager. Nu er en glasoverdækket skakt jo ikke ligefrem noget nyt i nutidens
byggerier, men hos Rambøll er forudsætningerne anderledes, idet atriet ikke bare er skabt for at
hive dagslys ind til midten af den store bygning, men snarere er tænkt som en integreret, social
funktion. Arkitekternes udgangspunkt har været den berømte La Rambla i Barcelona med sit rige og
uformelle folkeliv, men er her gestaltet i en vertikal version, hvor stueetagen med det flotte
granitgulv fungerer som en central plads, der dels giver adgang til de forskellige etager via et
stort, forskudt trappeforløb, og dels fordeler trafikken til møde- og undervisningslokaler i den
østlige fløj, og til kantine og auditorie i den sydvendte fløj.
De udkragede svalegange fra 1. sal og opefter er den egentlige rambla – det er
her, man mødes tilfældigt og hilser, snakker eller surmuler alt efter humør, og som det er
tilfældet med forbilledet i den catalanske hovedstad, er der også rige muligheder for at smutte ned
af ”sidegader” og forsvinde ind i mere private sfærer i de bagvedliggende kontorer, eller slappe af
med en kop kaffe i en af de mange ”barer”.
Indretningen er organiseret på en sådan måde, at der er etableret et smalt bånd af stillerum
og mindre møderum, samt intime loungeområder og thekøkkener mellem svalegangen og kontorområderne,
som dermed skaber en både visuel og akustisk membran mellem arbejdspladserne og ramblaen.
Interiøret er overvejende malet hvidt, men brydes på strategisk udvalgte steder, blandt andet ved
loungeområder og thekøkkener, af vægge i forskellige farver, hvilket tilfører godt med liv til det
store hus. I den sydvendte fløj er de åbne loungeområder møbleret med elegante lænestole i læder,
der flankeres af afbarkede træstubbe, og længere ud mod fløjens spids er der loungeområder med
højryggede sofaer og lænestole. I østfløjen er loungeområderne placeret på forskudte platforme fra
1. til 6. sal ud mod det store atrie, og er møbleret med møbelklassikeren Groovy fra Artifort i
Holland.
Funktionel variation
Kontorarealerne er planlagt med en blanding af åbne og lukkede kontorer, som er skabt på basis
af MTRE’s analyser af de enkelte afdelingers krav og behov. Det har resulteret i et meget
funktionelt kontormiljø, hvor der er også er blevet god plads til variation og vidtstrakte hensyn
til den enkelte medarbejder. Den typiske opstilling er 2 x 2 arbejdsborde, der er placeret
vinkelret på facaden i forlængelse af hinanden, og som er flankeret af halvhøje opbevaringsmøbler.
De enkelte afsnit er organiseret i relativt små grupper på 8 til 12 arbejdspladser, så på trods af
det store antal medarbejdere, er der ikke meget storrumskontor over indretningen. Det akustiske
indeklima er også klaret på fornem vis, og det skyldes - udover opdelingen med gips- og glasvægge
mellem grupperne - at bygherren insisterede på at få lagt tæpper i kontorarealerne i stedet for den
traditionelle løsning med trægulve.
Mødefaciliteterne er jævnt fordelt i huset, men varierer en hel del i størrelse.
De største møderum er placeret på de nederste tre etager, og er typisk placeret i forlængelse af de
forskudte platforme ud mod atriet. De mindre møderum med plads til 12 – 16 personer på de øvrige,
fire etager er derimod trukket tilbage i fløjene, og ligger dermed lidt mere skjult.
Stringent kantine – og et flygel
Kantineområdet er placeret ud mod den vestvendte facade i sydfløjen og er fordelt på tre
niveauer med adgang til store buffetborde og en serveringsskranke på det mellemste niveau. Det
øverste niveau er i plan med den centrale plads i stueetagen og er indrettet med høje borde og
stole, samt en elegant serveringsdisk, der mere minder om en trendy gourmetrestaurant end om en
kantine, og det er da heller ikke helt galt, eftersom der faktisk er tale om en ekstern restaurant,
hvor folk udefra kan komme og spise mod betaling. Det er ikke Rambølls egen idé at drive
restaurant, men et krav, der er skrevet ind i lokalplanen, og det har man så måtte bøje sig for.
Den egentlige kantine er stringent og funktionelt indrettet, men med en gennemtænkt kombination af
runde og rektangulære borde i forskellige størrelser og opstillinger er det lykkedes at neddæmpe
kantinepræget ganske meget. Og skulle nogen få lyst til at udtrykke sin udelte glæde og tilfredshed
med herlighederne, så er der opstillet et stort flygel under hovedtrappen til 1. sal til fri
afbenyttelse.
