INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton

Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner

Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet

MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Himmelrampen på Sønderhøj

Arla Food’s nye hovedkvarter i Århus-forstaden Viby trækker naturen ind og giver elegante vink til det landbrug, virksomheden er rundet af

Tekst: Hans Krabbe
Foto: Jan Knudsen

Fra det centrale torv, hvor folk mødes, taler og går videre, snor gaden sig dovent opad og opad. Drejer man af, opsluges man af byens kvarterer, der igen deler sig i mindre gårde og aflukker.

At besøge Arla Food’s nye hovedkvarter på Sønderhøj i Århus-forstaden Viby er som at slentre i et solmættet Middelhavsmiljø i middagstimen. Her perler en latter. Der skraber en stol. Du ser kun få. Men du fornemmer, at der inde bagved og helt tæt på er et mylder af liv og kreativitet.

- Jeg synes, der er en poetisk ro i rummet. Det er husets omdrejningspunkt på grund af lyset, siger Gitte Frederiksen Kjølby. Hun er indretningsarkitekt MAA, indehaver af firmaet Formsprog og Arla Food’s konsulent på byggeriet, der blev besluttet af selskabets bestyrelse i foråret 2007. Godt tre år senere – i maj 2010 – rykkede de knap 700 daglige brugere af huset ind. Gitte Frederiksen Kjølby misser op mod det knap 900 kvadratmeter store ovenlysvindue. Solen titter ind og brydes i de hundreder af små glasskår, der i lange, knapt synlige liner hænger ned fra 5. sals højde og giver indtryk af en passerende regnbyge – eller solstråle – som installationen udført af Steffen Tast kaldes.

Bygningen, der er tegnet af Sahl Arkitekter A/S, hjemmehørende i samme nabolag, er udført som et atriumhus. En 400 meter lang rampe forbinder de fem etager og snor sig i en lang, sej bevægelse opad forbi de åbne kontormiljøer, mødelokaler og kabiner, hvor medarbejderne trækker sig tilbage med en telefonsamtale, en gæst eller blot tankevirksomhed.

Medarbejdere med på råd
 - Rampen inviterer til samtale og bevægelse og gør huset levende og transparent. Samtidig er der ro til konversation, koncentration og fordybelse. Det sørger de støjdæmpende materialer for, forklarer Gitte Frederiksen Kjølby. Modsat andre atrium-byggerier står selve gården i Arla-hovedkvarteret rent. Fire kunstige køer og en kalv græsser ganske vist fredeligt på et grønt tæppe og pointerer underfundigt samhørigheden med landbruget, der ejer selskabet.

- Men torvet skulle hverken bruges til kantine med mados eller reception med uro. Derimod er det ideelt til at samle medarbejderne eller danne ramme om en festlig begivenhed. Et krav var, at huset skulle signalere Arla og landbrug, uden at man så logoer. Det løses med de sart grønne tæpper og foliekunstneren Sanne Lund Jensens udsmykninger af de individuelt tilpassede glasfacader præget af motiver fra landbruget, siger Gitte Frederiksen Kjølby, der blandt andet har valgt farver, materialer og interiør.

- Næsten alle medarbejdere kom fra små kontorer i lavloftede og utidssvarende bygninger. Udfordringen var at gøre folk, der havde fungeret 25 år i kontorer med mahogni på væggen, trygge i et åbent miljø. Vi inddrog dem tidligt i processen og informerer meget undervejs. I dag er alle glade. Medarbejderne føler ejerskab for huset og er stolte af det. Den nye bygning har klart styrket arbejdsglæden, siger Hardy Kjærgaard, facility manager og Arlas tovholder på byggeriet.

- Huset er en levende organisme i forandring hen over dagen. Det samler medarbejderne og opfylder et utal af behov. Og så er det bemærkelsesværdigt, at man kan være i rum med 700 mennesker uden at se eller høre dem, siger Gitte Frederiksen Kjølby om Arla-domicilet, der udenpå er belagt med 30 tons kobber, banket ud til i alt ni kilometer profiler.

www. formsprog.dk