INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Sayl
Stoleserien Sayl, designet af Yves Béhar, og den er noget af et nybrud inden for siddekomfort.

PineApple-lampen
Designet af Frank Kerdil

E-luminous
Spændende og inspirerende belysningsprojekter fra hele verden

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

CRAZY – hovedtemaet på MAISON&OBJET
20. – 24. januar 2012 i Messecenter Paris-Nord Villepinte

imm cologne 2012 - optakt
Fra januar 16-22 2012, åbner den internationale indretningsmesse imm cologne dørene.

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Hjerteligt velkommen

Tekst: Poul Sabroe
Foto: Benjamin Hammer

Moderne arkitektur kan have det svært med poesi og hjertets anliggender. Skal mennesket til orde, kaldes der på fløde til kaffen, et drys på toppen til opblødning af modernitetens stringente bitterhed.    
Hvordan det gøres, har IT-virksomheden SimCorp vist i sit domicil, indrettet på hele 13.000 m2 på 'Ny Tøjhusgrunden' forrest på Amager, hvor Forsvarets anlæg til opbevaring og fremstilling af militært materiel havde til huse fra 1888-1955. Det er nu en del af Danmarks historie. Tøjhusgrundens virkelighed 2009 er nye boligprojekter såvel som fire markante erhvervsejendomme med elementer af vand samt udstrakt brug af facadeglas som bærende temaer: Transparens i højeste potens.
Men som havet først rigtigt lever, når det besejles, viser bygningerne ikke deres ægte potentiale, før de befolkes.
Sådan er det også her.
Straks ved ankomsten hos SimCorp slår hjertet et ekstra slag i mødet med en oase, just på den anden side af facadens umeddelsomme glas: Fra receptionens hvide Formica® skranke - specialdesignet naturligvis - skuer man ind i organisationens dynamo, et atrium med restaurant og fleksible faciliteter til det uformelle møde, møbleret med elegance i den gode smags tjeneste . . . og så lige lidt til! Her sidder de bløde værdier med ved bordet: Hjerteligt velkommen!      
SimCorps indretning er lakmusprøven på, at virksomhedens fysiske fremtoning er det fornemste visitkort. Det er lidt som med den daglige interaktion mellem mennesker. Vores værdier afsløres mindre af det, vi siger, mere af personlighedens indpakning: Udseendet, påklædningen, kropssproget, øjnenes etik.  
Den sandhed har SimCorps direktør Peter Theill kultiveret i dialogen med Signal Arkitekter, der fik ikke bare den totale indretningsopgave, men også lejerrådgivningen i forbindelse med SimCorps adresseændring fra den herskabeligt opulente Oslo Plads til den slankede modernitet på Egon Weidekamps Allé.  

Engagement

At Peter Theill var en personlig bygherre med et særligt engagement gik hurtigt op for Signal Arkitekter og sagsarkitekten, Sofie Schelde. Gennem to år sad Peter Theill med ved bordet hver eneste dag, når beslutningerne skulle træffes: I noget så vigtigt som formgivningen af hjemmet for ens virksomhed - der deltager man selv!
 - Lys, luftighed, transparens og fleksibilitet, lød stikordene bag de krav, Peter Theill stillede til Signals løsninger. SimCorp ville gerne høste de bedste frugter fra de projektbaserede koncepter i New Ways of Working, men ulemperne - i form af tab af privatliv, støj og slør i koncentrationen - kunne gerne vises vintervejen.
To år er lang tid, også så lang, at Sofie Schelde, den eksterne rådgiver, flyttede ind og blev en af flokken på hen ved 600 sjæle i den driftige IT virksomhed. - Et så vellykket resultat kan kun opnås, når rådgiver og klient forstår hinanden ned til mindste detalje, vurderer Peter Theill. Ikke alene skal de kunne kommunikere, de skal også kunne holde mund sammen.
For den tilstand findes der ikke en videnskabelig betegnelse. Nogle kalder det den fælles kemi.   

Blåmejsen

Hvad SimCorp domicilet i dag har realiseret er ikke kun de artikulerede overskrifter, men et miljø med en behændig og varm-om-hjertet finindstilling, båret af SimCorp og Signal Arkitekternes fine møbelvalg, der sigen blev leveret af Interstudio. Som var det en lokal gren af MoMA, præsenterer huset sig endvidere med en 154 værker stor pragtsamling af ung dansk kunst tillige med en installation af designergruppen ATWTP. . . det står selvfølgelig for All The Way To Paris! Gruppens arbejde befinder sig på væggene i husets trappeskakt - lige til erindring om, at selv her - på smutvejen mellem to møder - skal man modtage kreativ inspiration, når man arbejder hos SimCorp. 
Om slutresultatet og det kompas, hun fulgte undervejs i processen forklarer Signal Arkitekter og Sofie Schelde, at den danske blåmejse var et forbillederne:
- Fuglen har kraftfulde farver og en markant karakter, men i en fin balance. Sådan ønskede SimCorp sig et udtryksfuldt hovedsæde, men præget af designværdier med lang holdbarhed og levetid. 
Spil uden spragl.

www.signal-arki.dk

www.interstudio.dk