Eksklusivt online showroom for kontor- og erhvervsindretning
Vi modtager gerne relevante branche nyheder

Nyheder

Enkel og stilren kirkestol fra Søborg Møbelfabrik

Speciel væg til Operaen i Oslo

Fremtidens arbejdsplads giver dig ”Plug and Present”.

Tema nyt

Unik arkitektur og belysning på populær dansk EXPO 2010 pavillon
Mere en 3 millioner besøgende

Belysningens DNA
Virksomhederne bruger belysningen som et personligt ekspressivt udsagn, der skal fortælle hvem de er

Indret kontoret med stil og få succes

Projekter

Danmarks første CO2 neutrale hotelbygning ligger i Ørestaden
Dissing + Weitling har skabt et hotelbyggeri med internationalt tilsnit.

Børge Mogensen blandt BMW'er og Mini Cooper

Messer

Kreativitet og bæredygtighed på Orgatec 2010 kontormøbelmesse

INTERNATIONAL MESSEKALENDER frem til oktober 2011

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Intelligent opbevaring i Danmarks flotteste ”lagerreol”

Tekst:

Nomeco er Danmarks førende lægemiddelgrossist og distribuerer ca. 70 % af den medicin, der sælges via de danske apoteker samt en væsentlig del af de medicinske produkter, der anvendes på de danske sygehuse. Et andet af virksomhedens kompetenceområder har med opbevaring og håndtering af lægemidler til kliniske forsøg at gøre. Her er der mange krav, der skal opfyldes, så derfor fik Nomeco installeret et Compactus Power 3 system fra Constructor.


Nomeco er langt mere end en grossist i traditionel forstand. For gennem årene har virksomheden udviklet et stærkt og konstant voksende forretningsområde kaldet Nomeco Health Care Logistics (Nomeco HCL), hvor fokus er at være en værdiskabende logistikpartner for virksomheder i den farmaceutiske industri. En lang række medicinalvirksomheder har valgt Nomeco til at varetage al logistik og administration i forbindelse med lagring og distribution af deres produkter. I forbindelse med logistik og håndtering af kliniske forsøg har Nomeco HCL også udviklet spidskompetencer. Dette særlige område kaldes CTSM, hvilket står for Clinical Trial Supply Management.

En verden til forskel med nyt reolsystem.
Nomecos domicil og hovedlager ligger i Sydhavnen i København, hvor man i november 2007 indviede ”Danmarks flotteste lagerreol”, som virksomheden skrev i sin meddelelse til pressen, da man tog den nyinstallerede kompaktreol Compactus Power 3 fra Constructor i brug.

”Vi er meget glade for dette reolsystem, det har gjort en verden til forskel for os”, fortæller Marianne Søndergaard, der er Medical Affairs Manager i Nomeco og produktansvarlig for CTSM ydelserne. ”Vi har strategisk fokus på dette ydelsesområde, der handler om korrekt opbevaring og optimal håndtering af lægemidler og andre materialer til kliniske forsøg. Med den nye reol kan vi bedre styre og dokumentere både opfyldelsen af opbevaringskravene og sikkerheden omkring de fortrolige data og forsøgsmaterialerne. Det er meget skrappe krav til opbevaring, der skal overholdes i forbindelse med kliniske forsøg, for at forsøgene kan godkendes af  myndighederne. Så i bund og grund er det ”sikkerhed for godkendelse”, vi leverer til vores kunder”, understreger Marianne Søndergaard.

Professionelt design på front
Det er langt fra den første Compactus Power 3 reol, Constructor har opstillet i Danmark, men det er den første reolinstallation, der er blevet dekoreret ved hjælp af en særlig folieteknik. Det flotte dekorationsdesign på lagerreolens front skal signalere den professionalisme og seriøsitet, Nomeco opererer med på CTSM området.
”Vi får positive tilbagemeldinger fra både kunder og andre, når de ser vores nye reol”, bemærker Marianne Søndergaard. ”Jeg synes da også, designet tydeligt fortæller, hvor højt vi prioriterer denne ydelse, og at det er et 0-fejls område, vi her har med at gøre. Samtidig er det dejligt, at dekoreringen bryder lidt med det i øvrigt ret kliniske og hvide lagermiljø.
 
Constructors konsulent på opgaven, Martin Boelskov, ser spændende markedsmuligheder med den anvendte folieteknik. ”Mange virksomheder anvender denne Compactus Power 3-reol i kontormiljøer og andre steder, hvor der er brug for at udnytte pladsen maksimalt. Og jeg er overbevist om, at flere kommer til, når nu der er mulighed for at få eget design på frontsiden”, vurderer Martin Boelskov. ”Det særligt gode er, at folieteknikken giver et fantastisk flot resultat til en pris, der er langt mindre end f.eks. ved lakering”.