Et synligt kulturelt samlingspunkt for Københavnerne

”Huset skal indbyde til dialog og kulturmøde mellem mennesker, og give adgang til kvalitativ og aktuel viden og indsigt for alle der ønsker at blive klogere”. Det var budskabet for den nu gennemførte nyindretning af Københavns Hovedbibliotek, som er udført af arkitekt og designer Bjørn Preisler Sommer, Spacelab, tidligere Plus Design.

Tekst: PJ

Det har været centralt for indretningen, at biblioteket skal udvise imødekommenhed og vække nysgerrighed hos den tilfældig forbipasserende. Det er derfor hel bevidst arbejdet med elementer som man ellers normalt opfatter som kommercielle. Fx kan nævnes måden som aviser og tidsskrifter eksponeres på. Ligeledes er der lavet borde, de såkaldte krystalborde, som egentlig er en videreudvikling af et udstillingsbord som Spacelab fik fremstillet til Global News & Books  i Københavns lufthavn . Bordene er beregnet til at vise materialer fra bibliotekets øvrige etager og har den effekt at de vækker nysgerrighed hos den tilfældig forbipasserende og giver dermed et større udlån, altså en meget mere kommerciel tankegang end man normalt har tænkt i biblioteker.

Dialog på græs

Området som Biblioteket har døbt ” Dialog på Græs” består primært af en kunstgræs plæne og en scene. Med det særlige dagslys fra armaturerne over græsset opstår der en speciel atmosfære som er med til at give græsset liv og vække den forbipasserendes interesse. Området skal bruges til skiftende kulturelle arrangementer og udstillinger og vil dermed hele tiden fremstå med et nyt og aktivt ansigt ud mod gaden. Den største hurdle har nok været omdannelsen af den gamle avislæsesal, som var meget pladskrævende,  til et aktivt element for biblioteket gaden. Kompromiset var at afskaffe læsebordene og gøre den tidligere PC-undervisningssal til et aktivt element i biblioteket, som igen henvender sig mod den tilfældige forbipasserende.

Moccazinet

Rummet har sin helt egen atmosfære, hvor der igen er anvendt elementer fra butiksverden. Oven i har Spacelab udviklet to speciel designede bænke, som giver plads til næsten lige så mange avislæsere som før. For at give rummet ekstra liv er alle tidsskrifterne hentet ned fra 3. sal og samtidig har cafeen fået et mere cafeagtigt udtryk og er smeltet sammen med læsesalen. Derved opstod sammentrækningen af Moccaog magazin til navnet Moccazinet.

Kim Albech Sørensen fra Inside Company, der har fremstillet det meste af inventaret til Københavns Hovedbibliotek. bla. læsebænk, avis- og tidsskrift reoler, skranker og skrankefronter samt udstillingsborde udtaler at designet i projektet og ideerne bag er sammenhængende og har sit eget tydelige sprog. Som leverandør, med formålet at virkeliggøre designet er der altid kompromisser i materialer og deres forventede brug, eller tekniske løsninger, siger han og det er det utrolig dejligt og inspirerende at kunne ”aflæse” en fælles forståelse med projektet fra design til indretning, for at kunne tage de rigtige beslutninger undervejs. Mange offentlige miljøer, udtaler Kim Sørensen fra Inside Company,ville i virkeligheden kunne gøre gavn af de teknikker for indretning, brugsegnethed og virkemidler der normalt anvendes i mere kommercielle miljøer. Hovedbiblioteket er et rigtig godt eksempel på dette. Alene den kommercielle tilgang til indretning som står under A i lærebogen som, ”hvordan får vi bruger/kunde til at blive længere – for så ved vi de bruger mere af vores produkter” ses jo ganske tydeligt med vægten på Moccazinet og ”dialog på græs”. Det hæver sig jo langt over traditionel ”børneparkering”, som er normalen man kan strække sig til.

Overskuelighed

Indretningen har på mange måder været en oprydningsopgave og et ønske om at skabe overskuelighed fra det øjeblik man træder ind på det store ”krystaltorv”. Her er de enkelte etager hver markeret med sin farve i rgb-lysbånd under vinduesåbningerne. Farverne er ligeledes gengivet på den store oversigtstavle således at brugerne hurtigt kan orientere sig. Det har dermed også været hensigten at brugerne med tiden vil være mere selvhjulpne. Samtidig er informationsområdet klart defineret med en lysende front på skrankerne således at de brugere, som har behov for assistance, er helt klar over hvor de skal henvende sig.

Projektet er på mange måder også en historie om hvordan man for beskedne midler og med den rette prioritering kan opnå meget stor virkning og give et umiddelbart indtryk af, at der er tale om et næsten helt nyt bibliotek.