INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton

Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner

Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet

MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Børn i farver

Tekst: Poul Sabroe
Foto: Ole Jais og Leo Gullbring

Se mit hovedkvarter, det er grønt som græsset.

Men nynner sangen, som man tager for sig af BRIO koncernens nye hjemadresse ved havnen i Malmö. For her er grønt, her er rødt, her er orange, og her er hvidt. Hvad her ikke er, er kedeligt.

Det har tegnestuen Urban Design sørget for, mens man som rådgiver på hele processen med stor legitimitet har svunget penslen i total harmoni med logofarver og corporate branding. Hos BRIO er farverne klare, man er gul, rød og brun, sort og hvid. Her er ingen berøringsangst overfor tegneseriernes enkle verden, her er morskab og spænding. Er vi på arbejde eller til børnefødselsdag? Lige meget. Det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi er i legeland.

Urban Design skabte de kreative rammer i en bygning uden de store arkitektoniske kvaliteter. Men en havnenær beliggenhed med spektakulære herlighedsværdier er udnyttet optimalt, og husets neutrale autonomi har netop skabt et helt forrygende bagtæppe for Urban Designs koloristiske Fantasialand.

Tematisk noteres en enkelhed i form og farve, der netop spejler kernebudskabet i BRIO's verdensberømmelse: Den simple filosofi bag trælegetøj.

I møbleringen blandes meget moderne og mere retroprægede design klassikere. Urban Design har loyalt forholdt sig til BRIO-brandet, ikke mindst i farvesætningen, men også i tankesættet bag møbelvalget: Klare farver, enkle former.

Historien fortælles med tydelig artikulation lige fra receptionens modtagelsesdisk, blankere end en skovsø i juli og så grøn, at græs må blegne. Arbejdsbelysningen er fra Örsjö Belysning AB med semiteknisk præg, funktionel snarere end high-end design: PJ på den fleksible arm med fire led af Ann Morsing Beban Nord.

Arbejdsborde i hvidt

Som gennemgående stol fra kantine og café til gæster og møder ses en Altona Designs formstøbte plaststol på meder, en stol, der kan varieres med forskellige sæder, flere typer stel og mange farver: Orange, hvid og grøn er med i udvalget her.

I de administrative områder dæmpes farveglæden til fordel for en roligere afklarethed, symboliseret ved den hvide verden. Men enkelheden fortsætter ufortrødent i en bordserie fra SA Möbler, udviklet i dialog med designeren og arkitekten Love Arbén. Møblelserien har fået navnet Artur og blev først tegnet til arkitektskolen i Stockholm. Helt i hvidt holdes også arkivskabene, også fra SA Möbler, nu udvalgt fra producentens Snitsa kollektion. Om den hed det ved præsentationen i 1998: Her er et professionelt møbel, der samtidig har det legende og lette. Kunne det passe bedre til BRIO?

Tilsat arbejdsstol er Wilkhahns Neos, der betegnes som stolen, som man kan sidde i 'uden førerbevis'. Ergonomisk kvalitet skal være simpel og let tilgængelig, siger Wilkhahn om Neos, der sikrer at man sidder godt hver gang og hele tiden.

Erik Jarlöv, Urban Design: - BRIO hovedkvarteret har udsigt til Calatravas Turning Torso og markerer ved sin åbning en ny æra for den berømte legetøjsproducent, en ny generation af produkter, en ny begyndelse.