INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Sayl
Stoleserien Sayl, designet af Yves Béhar, og den er noget af et nybrud inden for siddekomfort.

PineApple-lampen
Designet af Frank Kerdil

E-luminous
Spændende og inspirerende belysningsprojekter fra hele verden

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

CRAZY – hovedtemaet på MAISON&OBJET
20. – 24. januar 2012 i Messecenter Paris-Nord Villepinte

imm cologne 2012 - optakt
Fra januar 16-22 2012, åbner den internationale indretningsmesse imm cologne dørene.

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Lyddæmpende kunst på gulvet

I Østjydsk Bank i Horsens fornemmer man det feminine præg i indretningen. Den er funktionel, men indbydende og rar, - med små ”stuer,” hvor specialdesignede tæpper og lette møbler danner rammerne og giver bankrummet et moderne, anderledes og nutidigt præg.

Tekst: Pia Finne

Østjydsk Bank i Horsens ville ikke bare være endnu en ”pengebutik”. Banken skulle være et sted, der er rart at være. Et sted med en personlig og hyggelig atmosfære eller sagt med andre ord: Med et strejf af kvindelighed.
Bag indretningen står indretningsarkitekt Mette Milling i samarbejde med bl.a. X-design, der leverede de specialdesignede tæpper til banken og EFG Bondo, der har leveret møblerne til Østjydsk Bank i Horsens såvel som til Østjydsk Banks øvrige afdelinger.
Selve huset står i gode materialer og en rå stil, og en del af målet med indretningen var at bløde en rå stil lidt op – at gøre indretningen mere forfinet.
”Bankdirektør Karen Grøn havde en ambition om, at banken skulle være et sted, hvor kunderne synes, det er dejligt at komme, - ikke bare et sted man kommer af nødvendighed,” fortæller Mette Milling.
På gulvet i banklokalet lå i forvejen mørkt mahogni. Dels skulle den mørke farve lettes, og dels skulle trinstøjen dæmpes.

Stuerne

Målet var, at lokalet ikke skulle ligne en ventesal. Derfor indrettede man – med tæpperne som base – små ”stuer” med bord og stole, hvor kunderne kan vente og have samtaler med en bankmedarbejder. Derved undgås den traditionelle opdeling, hvor alt foregår henover en skranke.
Møblerne er lette i lys ahorn og med stålben, så de på bedste vis bidrager til den luftige atmosfære i banklokalet – og at designet på tæpperne ses tydeligt.
”Vi har leveret møblerne til alle Østjydsk Banks filialer”, fortæller Jesper Vistesen fra EFG Bondo. Han fortæller, at skranken er EFG Bondos eget design, ligesom arbejdspladserne også er egne møbler af designet Aura/Plenum. I mødelokalerne står Dialog-stolene, designet af Hans Sandgren Jacobsen, andre steder findes Erik Jørgensens Apollo og Logo-stole fra Bent Krogh.
”Det lette og klassiske design er gennemgående,” fortæller Jesper Vistesen, og han tilføjer, at medarbejdernes borde er højde-justerbare.
De traditionelle plastkøreplader under arbejdspladserne er erstattet af overlockede MIRA-X tæpper i sandfarvet nuance, som samtidig tjener til lyddæmpning i lokalet.
Tæpperne på gulvet i banken er alle specialdesignede af Mette Milling til at matche omgivelserne og skabe liv. Der arbejdes med farver som blå og grønne nuancer samt sandfarvede toner.
”Vi har haft et meget fint samarbejde med X-design og Ole Kjøge omkring designet af tæpperne,” fortæller Mette Milling, der er meget glad for resultatet.
I banken findes to mødelokaler – et mindre med vægge af glas og et lidt større, som man ikke kigger direkte ind i. Her gælder de samme indretningsprincipper med tæpper som kunstværker, der kendetegner rummets stil i selskab med de lette møbler