INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.
Sayl
Stoleserien Sayl, designet af Yves Béhar, og den er noget af et nybrud inden for siddekomfort.
PineApple-lampen
Designet af Frank Kerdil
E-luminous
Spændende og inspirerende belysningsprojekter fra hele verden
Tema om lys: Lys fra krystaller
Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv
Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn
Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning
CRAZY – hovedtemaet på MAISON&OBJET
20. – 24. januar 2012 i Messecenter Paris-Nord Villepinte
imm cologne 2012 - optakt
Fra januar 16-22 2012, åbner den internationale indretningsmesse imm cologne dørene.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev
Tekst: Poul Sabroe
Lounge områder som parker. Møderum som kvarterer. Arbejdsområder som gadernes netværk. Vi befinder os i den svenske designertrios Claesson Koivisto Runes begrebsverden.
For svenske Norrporten har de tre arkitekter udført en masterplan til ejendomsforvalterens nye hovedsæde i Sundsvall. Klientens kerneforretning er at investere i og drive kontorejendomme i byerne, så byen blev det gennemgående tema for Ola Rune fra CKR som idémager: Gaderne med arbejdspladser er hvide, møderum er blå, pauseområder med loungemøblerne grønne. Det er evigt forår i Sundsvall.
Løsningerne er skabt i et samarbejde med totalleverandøren ISI Inspiration, der har stået som koordinator af den praktiske udførelse.
- Den funktion har givet os garanti for sikkerhed i leverancerne, præcision og en hurtigere gennemførelse, konstaterer direktør Anders Wiklander fra Norrporten, der har indrettet sig på de to øverste etager af ejendommen i Sundsvall. I alt er der omkring 1000 m2, der er bundet sammen af et andet fælles tema, nemlig de tekstile gulvbelægninger fra egetæpper: ege epoca chess 1100, der danner en slidstærk og robust belægning. ege epoca chess opfylder de strengeste europæiske normer for tæpper i offentlige miljøer.
Hovedleverandørerne til opgaven blev SA Möbler, der stod for alle arbejdspladser, Offecct som leverandør til lounges og møderum, Luceplan leverede belysning, mens danske egetæpper stod for den tekstile belægning til gulvene.
Hvide miljøer
Valget af arbejdsborde faldt på SA Möblers Snitsa, der er udviklet i samarbejde med designervirksomheden SDG og Kjell Hammar. Det hvidlakerede Snitsa bord er udstyret med an akustisk skærm, der giver en fin grænse til genboen i storrumsmiljøet. Samme møbelserie og producent har leveret reoler og arkivskabe samt rullende skuffemøbler under Snitsa bordene. Arbejdsbordet er højdeindstilleligt og produceret med et solidt og stabilt stel, der har været med til at gøre Snitsa til et af SA Möblers største salgshits nogen sinde. Hver arbejdsplads har arbejdsbelysning med bordlampen fra Luceplan, Mix, tegnet af Alberto Meda og Paolo Rizzato. Mix betjener sig af den nyudviklede LED Chip og Board teknologi, der i dette tilfælde skaber lyset med et program af lysdioder i mange farvenuancer. Med et ekstremt lavt strømforbrug på 5 watt produceres en varm, effektiv belysning. Diodernes levetid er op til 50.000 timer (en normal glødepæres er 2000). Lysets temperatur kan reguleres med et farvefilter i det superflade lampehoved.
En af de helt store aktører i den vellykkede sag for Norrporten var Offecct, den svenske producent, der forener moderne nordisk møbelhåndværk med nytænkende og gerne også bæredygtigt design. Tre hovedtemaer fra Offecct afspilles af karakteristiske møbler som hvilestolen Bond, sofaen Playback og loungestolen Mono Light, alle holdt i pause - og loungeområdernes grønne farveskala. Bond er tegnet af Jean-Marie Massaud med stof og koldskum på lamineret træ og en forkromet søjlefod med fire ben. Bond er en legende drejestol med automatisk selvsving tilbage til neutral stilling. Til stolen findes et lavt sofabord, der også er anvendt i løsningen.
Moduler
Playback af Eero Koivisto fra CKR udmærker sig især ved sin modulopbygning og løse rygstøtter med mulighed for polstring med flere stofdesigns, som tilfældet er her. Playback er produceret af Offecct på en ramme af træ med et solidt lag af koldskum i høj kvalitet. Endelig er Mono Light tegnet af Ola Rune og produceret på en form af lamineret træ, betrukket med stof.
I Norrportens møderum oplever man endnu en møbelserie fra CKR-tegnestuen, nemlig Cornflake af både Koivisto og Rune. Man sidder i skalstolen fra Cornflake serien og arbejder ved seriens bord med hvid Formica belægning og affasede kanter. I kantinen bruges også Cornflake barstolen sammen med bordet Propeller af Eero Koivisto.
- Med Claesson Koivisto Runes plan har vi fået en løsning, der langt overstiger vore forventninger. Når andre kontorer tømmes for medarbejdere om eftermiddagen, bliver vores ofte siddende og arbejder til ud på aftenen, lyder Norrportens direktør, Anders Wiklanders anmeldelse.