Inde i søgemaskinen

Tekst: Poul Sabroe
Foto: Peter Jørgensen

Sjældnere sker det, at man møder en indretning, der har andre kvaliteter end flot, funktionel eller luksuøs. Men sådan er det med søgemaskinen Googles nye hovedkvarter til den danske medarbejderstab på en snes: Arkitekt René Hougaards indretning af Google sammen med totalleverandøren Mono CPH er et skarpt portræt af virksomheden.

Den er ung og vild, den er overraskende, og den er udspændt mellem poler: Sort/hvidt, varmt/køligt, råhed/elegance.    

Frem for alt - uden at vi kender Google for andet end den veritabelt forunderlige søgemaskine, og det er også alt rigeligt - så forekommer denne indretning sand. Sådan er disse folk: På den ene side farverige, sprudlende, legende, på den anden nøgternt kalkulerende, robuste forretningsmennesker i en rå verden. Der er noget stærkt symbolsk i, at Google føler sig åndeligt beslægtet med Lego® og for længst har bygget sit logo med de berømte klodser: De er kulørte og sprælske, men samtidig matematisk retlinjede, stramt stringente.

Fremtiden rykker ind

Google har allerede i nogle år haft adresse i København, men nu var det tid at komme ud af kontorhotellet og få foden under eget bord. Det er sket på en historisk københavner adresse, vejen, der i 1580'erne førte direkte til Frederik den Andens nye lystslot, en dagsrejse nordvest for Hovedstaden: Frederiksborggade. Ejendommen nummer 20 er en rødstensmuret klassisk københavnerejendom fra slutningen af 1800-tallet. Og i et miljø af rå mursten, men også stuk og træpaneler med stemning og den gode historie har digitale Google slået lejr, nu rykker fremtiden ind.

René Hougaard, arkitekten, havde i forvejen et solidt navn i London med et par velanmeldte boligindretninger og den danske ambassades reonoverings- og indretningsprojekt, Townhouse.dk, på samvittigheden. Og ad den vej kom danske Googles inspiration, for det var også London-kollegerne, der nærede forkærlighed for britiske Senators hybelagtige Play arbejdsborde med tilhørende arkivmøbler. Hvem forhandlede Senator i Danmark? Det gjorde Mono CPH. Så gik kabalen op. På første sal i Frederiksborggade har Google nu taget omkring 450 m2 i besiddelse: Reception med håndført højglansdisk, tegnet af Hougaard, snedkereret af Anders Rønne, Gribskov Inventarsnedkeri, gæsteområde med mødefaciliteter i et udvalg af møbler fra Allermuir og Interstuhl, 20 arbejdspladser ved Senators Play i hvid laminat samt kantine med langbordsbespisning ved fliptop borde, Light, fra Senator, tilsat Allermuirs dobbelt krumme skalstol med skal af formspændt træ, Curve. Den er en værdig konkurrent til tidens andre formspændte landeplager. Og i modsætning til nogle af dem, så sidder man komfortabelt i Curve, tegnet af duoen PearsonLloyd. Samme hold står bag konferencestolen Soul fra Allermuir: Overraskende form med en materialefusion af kromstål og plast, der leverer det personlige statement. Her skal man lidt mere end sidde godt, nemlig konstatere, at også kontorindretningen er kommet ind i sit tredje årtusind. Andet end gengangerne fra tegnestuernes 3D programmer kan faktisk godt bruges.

Og her er vi fremme ved en begrundelse for, hvorfor Jesper Bothe og Martin Egede Colberg i maj 2007 sammen første gang skrev Mono CPH på brevpapiret: Rettidig flid, tilsat service, service, service lød totalleverandørens første enkle bud. Uanset spørgsmålet, så skal der være kvalificeret svar indenfor 24 timer. Og så er der anderledes og inspirerende varer på hylderne, gerne til priser, som også et erhvervsliv i normalkonjunktur vil betale. Dem er der brug for siger Mono-partnerne, der også tæller Tine Iben Poulsen. Hundedyre ikoner fra dansk designs guldalder kan mange levere. Mono går solo om eksotisk prisfornuft, fx fra England. Men kan briter overhovedet lave møbler, en skandinav kan tolerere? Allermuir og Senator viser, det kan de godt.