Eksklusivt online showroom for kontor- og erhvervsindretning
Vi modtager gerne relevante branche nyheder

Nyheder

Fremtidens arbejdsplads giver dig ”Plug and Present”.

GUBI A/S relancerer Semi-lampen

i-Work - Eksklusivt arbejdsbord fra Magnus Olesen

Tema nyt

Belysningens DNA
Virksomhederne bruger belysningen som et personligt ekspressivt udsagn, der skal fortælle hvem de er

Unik arkitektur og belysning på populær dansk EXPO 2010 pavillon

Indret kontoret med stil og få succes

Projekter

Børge Mogensen blandt BMW'er og Mini Cooper

Aalborg Lufthavn har fået nye gates
Hastig vækst i antallet af passagerer gav behov for at nyindrette lufthavnens 2 gates

Messer

Møbelmesser i Paris udvider
MAISON&OBJET i Paris Nord Villepinte åbner fra 3.-7.september 2010

Kreativitet og bæredygtighed på Orgatec 2010 kontormøbelmesse

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Konger i jeans

Det Kongelige Bibliotek på Amager hedder også Det humanistiske Fakultetsbibliotek

Tekst: Poul Sabroe
Foto: Dissing+Weitling og Peter Jørgensen

Det er ikke fordi det navn klinger specielt funky, alligevel skal der ikke være tvivl: Kernelånerne er under 25 år. Arkitekterne Dissing+Weitling har forestået indretningen, og deres løsning staver det med megastore bogstaver: Mahogni og tyst kedsommelighed er ikke kongelige biblioteksomgivelser i 2008. Det er hvide, transparente rum, tonsende dagslys, skalstole i polypropylen, pangkulørte puffer af koldskum og en superautomat med latte og machiato.

Bibliotekets afsnit for universitetsstuderende med tilhørende magasiner på i alt godt 5.000 m2 er tilbygget Det Kongelige Biblioteks eksisterende arkiver i løbet af 2007-08. Afsnittet blev indviet den 10. september 2008. Det var dermed 2. etape af et projekt, der begyndte i 1996.

- Vi har ønsket den optimale brugervenlighed, møntet på fx den studerende, der har sin egen bærbare computer med og gerne vil sidde lidt afslappet og arbejde, forklarer de ansvarlige for indretningen af biblioteket, indretningsarkitektere mDD Anna Hallgren og Merete Norholt, Dissing+Weitling arkitektfirma A/S. Det kan ske i de supersonisk smarte skummøbler fra Quinze & Milan i Belgien. Puffer i forskellig højde kan agere både stol og bord, andre cirkelrunde koldpressede skumøer kan være både stol og bord med PC'en anbragt på et udskåret podium. På Fakultetsbibliotekets i øvrigt æteriske baggrund af stål og aluminium, hvid lak og reoler i gråtoner leverer Quinze & Milan møblerne koloristiske nedslag, blå som turkiser, grønne som en tidlig bøg i april, gyldne som solen i middagsheden. De studerende føler sig aldeles hjemme, mens de læser Kierkegaard og Descartes, for miljøet er stemt i samme dur som fredagsbajer og osterejer med Duffy og Coldplay.

Og således tilbagelænet er det egentlig hele vejen gennem de tre imponerende høje etager, forbundet af en aldeles fremragende og næsten gennemsigtig trappe, tegnet af Dissing+Weitling. Det skal retfærdigvis tilføjes, at studiemiljøerne mellem reolerne på 2. og 3. etageniveau fremstår seriøse og stringente, i retstilling for tidens design ikoner, ikke mindst Charles Eames in memoriam. Det rene pjat er det således ikke.

Hvidt design

Her studeres der ved laminatbeklædte, hvide borde med god plads til alt IT-udstyr, tegnet af arkitekterne, produceret af PO Inventar. Stolene er fra Vitra, leveret af Paustian og tegnet af Charles og Ray Eames i 1950: PSCC med sæde og ryg i formstøbt plast (polypropylen). PSCC står for Pivot Sidechair Cast Base on Castors. Det hele foregår mellem rumopdelende reoler fra BCI. Tilstødende specialarbejdspladser og mødefaciliteter er indrettet med de samme stole, men ved Simpla foldeborde fra Howe, designet af den britiske designer John Bollen. Som accessories til overtøjet en vinterdag er det slut med anonyme knagerækker i en støvet garderobe. Strøet ud over etagerne er der i stedet festlige stumtjenere fra Swedese: Tree af Katrin Petursdottir og Michael Young.

Gallaparaden af designernavne udstrækker sig også til Fakultetsbiliotekets indgangsetage, hvor man - hvis man ikke er til koldpressede skummiljøer - kan bevæge sig hen til afsnittet med højborde af Corian® og barstole fra Gubi, nemlig Komplot Designs landeplage Gubi/ChairI, alt i hvidt. Her kan man indtage en italiensk kop kaffe, mens man bladrer gennem det nylånte studiemateriale. Kaffen skal trækkes i en automat for privilegerede, for som betalingsmiddel modtages kun bibliotekets egne plastkort.

Corian® er også materialet i flere skranker i flere geometriske versioner, hvide, forstås, tegnet af Dissing+Weitling og fornemt fremstillet af Solrød Møbel- og Maskinsnedkeri. Det er ungt, det er fedt, og det er lækkert håndværk. 

Det inspirerende studiemiljø bør få enhver gæst til at takke inderligt for et liv i en velfærdsstat så rig, at der er råd til det her på den offentlige regning.

Det er fuldstændigt forrygende!