INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Sayl
Stoleserien Sayl, designet af Yves Béhar, og den er noget af et nybrud inden for siddekomfort.

PineApple-lampen
Designet af Frank Kerdil

E-luminous
Spændende og inspirerende belysningsprojekter fra hele verden

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

CRAZY – hovedtemaet på MAISON&OBJET
20. – 24. januar 2012 i Messecenter Paris-Nord Villepinte

imm cologne 2012 - optakt
Fra januar 16-22 2012, åbner den internationale indretningsmesse imm cologne dørene.

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Sort er den røde tråd

Tekst: og foto: Helene Høyer Mikkelsen

De ombyggede lokaler byder på meget spændende rummeligheder med dobbelthøjde og ovenlys. Her er en moderne, industriel stemning, der giver et lidt råt præg til stedet. På samme adresse har Canon showroom og kontorfaciliteter for firmaets sælgere og administration. Canons maskiner fremvises ved indgangen i det dobbelthøje rum, mens arbejdspladserne er fint fordelt primært under det indskudte dæk, hvor møderum og kantine er indrettet.

Grafisk indretning

Indretningsfirmaet Kuszon Zolutions har givet Canons nye lokaler en sammenhængende og indbydende indretning. Canon havde i forvejen en del kontormøbler og opgaven har derfor været at supplere møblementet med repræsentative møbler særligt i møderummene, så der opstår en fin helhed. Stilen er meget grafisk med mange sorte møbler i kontrast til de lyse og hvide rum. Den næsten rå indretning opvejes af mange fine detaljer, der tilsammen giver et levende og moderne udtryk.

 

Individuelle borde til ethvert formål

Især overetagen med møderum og kantine er skabt med stor samhørighed for øje. En serie velfungerende rum, der tilmed kan sammenføjes ved at åbne to foldedøre. Derved opstår et langstrakt rum, der egner sig til seminarer og andre større arrangementer. Ved sådanne lejligheder vil det være tydeligt at møbler er valgt og designet med stor omhu. Zeta Furniture har leveret Zeta borde og stole. De to mødeborde og kantinebordene er meget familiære i udtryk og dog tilpasset de forskellige funktioner. En individuel løsning der kendetegner Zeta Furniture og Brødrene Andersen Møbelsnedkeri A/S. Det store møderum er møbleret med et langt, bådformet bord med et anderledes og elegant udtryk. Det er opbygget af en 30 mm krydsfinerplade med sort linoleum på bordfladen. Kanten har en skrå profil, der understreger lagdelingen af bordpladen og det atypiske udtryk. I stedet for traditionelle bordben, er der her søjler under i krom. Hos Zeta Furniture har de 40 typer søjler at vælge imellem, så der er rig mulighed for individuelle løsninger. Til bordet står Zentio stole også fra Zeta Furniture. Det er en komfortabel stol af zebrano finér og polstring i mikrofiber. Tilsammen giver det et på en gang roligt og spændende udtryk. I det store møderum er der i øvrigt indrettet med farverige malerier, der opbløder det sorte og ”kølige” design. I gavlen er der er ophængt en Borks Patenttavle over Montana reoler. I kantinen er møblerne designet til den anderledes funktion og stolene er derfor uden polstring.

 

Sorte stole går igen

Ved den centrale trappe hos Canon er der indrettet et loungeområde med høje møbler og ved indgangen et mere traditionelt loungemøblement med lave møbler. De meget flotte stole hedder Gliss fra Zeta Furniture og er et ultra spinkelt stålstel med en lille skal som sæde. Her er igen valgt sort polstring, der giver stedet en grafisk linie. De tilhørende høje borde med søjlefod og glasplade er fra Zeta Furniture kollektionen og passer meget fint ind i det ”industrielle” miljø. Kontorindretningen primært i underetagen er et åbent plan struktureret med sorte Montana reoler. Sælgerne sidder overfor hinanden parvis ved hævesænkeborde og Savo Kontorstole. Dog undtaget chefen, som sidder på en højrygget Kinnarps kontorstol. Alle arbejdspladser har individuel belysning i form af en sort lille bordlampe, Naomi fra Arnesco.

Kuszon Zolutions har skabt en fin indretning, der passer til det højloftede og industrielt inspirerede sted. Canon Business Center opleves som en moderne indrettet virksomhed, der har fokus både på kunderne og medarbejderne. Den sorte linie med stål og glas opvejes tilpas af sprælske malerier og træ på arbejdsborde og gulve, mens luftigheden giver rummet ro og stemning.