INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.
Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton
Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner
Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale
Tema om lys: Lys fra krystaller
Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv
Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn
Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning
Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet
MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev
Hotellets nye ansigt formår på en meget elegant måde at koble det store kompleks med de skønne omgivelser
Tekst: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Når Nyborg Strand bygger nyt, og det gør de tit, gør de sig mange tanker om arkitekturen og den tid den bygges i. De sidste årtiers tilbygninger har tegnestuen Friis & Moltke stået for. Denne nye tilbygning er hotellets nye ansigt og formår på en meget elegant måde at koble det store kompleks med de skønne omgivelser. Med 2 horisontale tagskiver svævende over rummene, opleves bygningen som meget åben og let. Skoven lukkes helt naturligt indenfor, til glæde for de mange konferencegæster og kursister, der kommer til Nyborg Strand. Poul Jacobsen fra Nyborg Strand fortæller, at projekt Fremtidens Mødekoncepter, hotellet deltager i, bl.a. har konkluderet at kontakt med naturen er et vigtigt parameter, når der indrettes til møder.
Naturen som bagtæppe og materiale
Stilhed, lethed og enkelhed præger arkitekturen, så tankerne ledes på japansk arkitektur. Indretningen er inspireret deraf og markerer sig især i valget af materialer og farver. Huset har glas på de fleste facader, der modsvares af en gennemgående, tung, mørk granitvæg i bygningens midte. Den adskiller lobbyen fra mødelokalerne og danner en flot "indre facade". Gulvet i lobbyen er en lys natursten. Af øvrige materialer er der anvendt læder, uld og stål, der samtidigt repræsenterer kvalitet og holdbarhed.
Røde kontraster
Indretningsfirmaet Designsolutions har også et længere samarbejde med Nyborg Strand. Derfor har de et kendskab til stedets behov for fleksible møbler og mødeindretninger. Salen med plads til 320 mennesker kan deles i 2 og opfylder dermed optimalt Nyborg Strands voksende behov for dels en stor sal og en fleksibilitet i antallet og størrelsen af møderum. Salen er indrettet med stolen Spira fra Lammhults, betrukket med rødt uld og ben i sort sprøjtelakering. En enkel og robust stol, der klæder det store rum. Nyborg Strand har også fået specialudviklet et klapbord, skabt i samarbejde mellem Designsolutions og RBM.
Møbelserie
Den store lobby man passerer igennem fra indgangen til henholdsvis den store sal, andre møderum eller hotellet er et lyst og roligt rum, som har mange anvendelsesmuligheder. Det mangeårige samarbejde mellem Nyborg Strand og Friis & Moltke resulterer nu i en helt ny møbelserie produceret af Bent Krogh A/S. Arkitekterne ønskede et møbleringsprogram, der egnede sig til at kunne omdanne receptions- og loungeområdet til et buffetområde eller et mødeområde. Deraf opstod ADDI, et modulært møbleringsprogram i et stramt og enkelt design. Serien omfatter siddemoduler, bordmoduler, plantekasser, ståborde og opbevarings – og kølemontrer til buffeter. Her er valgt betræk i rødt og sort læder. Ved indgangen er der ophængt 5 Bubble Chairs med røde hynder. De er oplagte ventemøbler som signalerer modernitet og lethed, trods designets snart 50 år på bagen.
Udvalgte møbler skaber harmoni
Et af de mange nye møderum er indrettet til særlige lejligheder og derfor indrettet særlig eksklusivt. Med 20 sorte Oxford Chairs fra Fritz Hansen er stilen lagt. De klassiske stole fra 1968 omgiver et konferencebord udviklet til stedet mellem indretningsfirmaet Designsolutions og Onecollection A/S. Under bordet skaber et grønt uldtæppe fra JAB en flot harmoni i rummet. Møderummet støder op til det transparente trapperum, der sikrer dagslys og udsigt til skoven. Granitvæggen, man går igennem, bliver som et smukt tapet i rummet. Opbevaringsmøblet, der står op af væggen er som bordet tegnet og produceret af Designsolutions og Onecollection A/S.