INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.
Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton
Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner
Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale
Tema om lys: Lys fra krystaller
Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv
Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn
Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning
Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet
MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET
Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev
Tekst: Poul Sabroe
Foto: Erik Brahl
På Transformervej 8 i Herlev er intet tilbage af den dunkle, introverte dagsorden, som dansk indretning dyrkede i 1970'erne. Rum & Farve har været gennem huset i samarbejde med en kompetent bygherre, Bie & Berntsen. Det er ikke gået stille for sig.
Ansvarshavende indretningsarkitekt Susana E. Skouborg: - Processen var præget af de mange valg: Hvad skal vi beholde, hvad skal vi kassere. Vi gjorde mest af det sidste, men bevarede bygningstræk som trappen og rustikt murværk (brunt, selvfølgelig), som vi så har indsat i en moderne kontekst, for trappens vedkommende i en opdateret version.
Rum & Farve lagde vægt på at skabe en tryg og forståelig dialog mellem rum, indretning og mennesker: - At skabe sammenhæng og temaer - de berømte røde tråde - det er vores metier. I tilfældet Bie & Berntsen blev trådene vævet af 70'er arkitekturens tyngde og rustikke ærlighed, af målsætningen om at fastholde arbejdsglæde og tryghed i de nye rammer og af et ønske om at bruge naturmaterialer, gerne med en miljøvenlig Svanemærkning, forklarer Skouborg. Processen begyndte i 2006 med at vælte skillevægge fra de gamle cellekontorer, masser af vægge faldt, så huset, der er orienteret fra øst mod vest, på begge etager kunne drage nytte af såvel morgen - som aftensol.
Farveholdningen dannedes i pagt med Bie & Berntsens logo, hvor grønne og turkis nuancer indgår. Men gennemgående er ønsket om åbenhed, transparens og masser af dagslys styrende for valg i den lyse ende af farveskalaen: Nuancer af hvid og grå, suppleret med artikulerede nedslag af kulør. Hvor ekstra belysning er nødvendig - huset er trods alt ret dybt - kommer den fra downlights i gipsloftet, men også fra den ret fine lille arbejdslampe Luxy fra Rotaliana, der ikke bare giver præcist lys, men også spreder lidt hygge.
Menneskelighed
- For det er afgjort opgaven: At skabe menneskelighed i rammer, der er meget forskellige fra det, som medarbejderne kom fra. Åbenheden har jo en pris, men gevinsterne skal opleves som langt større, pointerer Susana E. Skouborg.
Det sker så her i administrative løsninger skabt af et fuldstændigt dækkende program af arbejdsborde og arkivmøbler fra Rumas, tilsat indslag fra Getama, Danerka og Savo, som er ansvarlig for kontorstolen Ikon 4. Ikon 4 anvender teknologien Floating Tilt®, der betyder øget ergonomisk frihed i sædet. Samtidig er denne version udstyret med Vikonsæde, som er 50 pct. tykkere end et traditionelt, det former sig efter kroppen og opleves både blødt og støttende.
Fra Getama har Rum & Farve valgt lobbysofaen AN1 med design af Anders Nørgaard og 2R konferencestolen, der er tegnet af duoen Rasmussen & Rolff. Stolen er valgt i en fuldpolstret version med sort skind i en moderne og spændstig dialog med det markante stel af stål.
Danerka har bidraget med den høje barstol Avanti, som anvendes i Bie & Berntsens demorum. Virksomheden, der er specialist i laboratorier og udstyr hertil, viser her sin kerneforretning. Til korte drøftelser og en forfriskning undervejs er der valgt et højbord fra den karakteristiske Rumas-serie Quadro sammen med Danerka Avanti med sort kalveskind, en fortsættelse af tråden fra Getama.
Kvalitet til prisen
Quadro er også valget til et par andre mødeborde, og ellers er det fra Rumas den kendte og solide reolserie, der er anvendt til arkiver, herunder også bidrag fra Nero og Alu serierne. Arbejdsbordet er overalt Backup, som af mange opfattes som god kvalitet til prisen. Bordet kan højdereguleres fra 69-122 cm og har en ikke ubetydelig løfteevne.
Fra Rumas ses også enkelte søjleborde, ligesom der er lidt specialproduktion med i ordren. Også receptionsskranken er fra Rumas med bl.a. front af gråt linoleum.
- En engageret og vidende bygherre har opnået, hvad han ønskede sig: Et moderne, fleksibelt og åbent erhvervshus, der ikke bare er en ramme om aktivitet, men også understøtter den, vurderer Susana E. Skouborg.
Det er herfra meget langt til 70'erne.