INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton

Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner

Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet

MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Demokratisk møblering til 1000 ansatte

Tekst: Helene Høyer Mikkelsen
Foto: Helene Høyer Mikkelsen

KMD fik en fantastisk chance til at samle deres 3 afdelinger i Aalborg på de tidligere værftsarealer, faktisk omkring den tidligere tørdok. Et markant og spændende byggeri i to længer langs dokken, forbundet af transparente gangbroer i flere etager hen over den nu vandfyldte tørdok. Medarbejderne sidder som noget nyt i storrumskontorer og alternative typer arbejdsstationer som plug in og touch down-pladser.

Møbel katalog til medarbejderne

KMD tog indretningsopgaven alvorligt og inddrog fra start medarbejderne i processen. Desuden blev der ført et tæt samarbejde med arkitekterne Bjørk & Maigård og indretningsfirmaet Mogens Daarbak, også fra Aalborg. Per Dyrvig fra KMD, har haft ansvaret for planlægningen af indretningen. Han fortæller, at det har været meget spændende at lytte til medarbejdernes ønsker og lade dem vælge inden for en fastlagt ramme. "Blandt de knap 1000 ansatte er der mange kulturer, derfor har vi ladt 20 lokale grupper stå for indretningen". Mogens Daarbak er totalleverandør på indretningen og blev bedt om at lave et katalog, grupperne kunne vælge møbler fra til deres afdeling. I kataloget var der møbler fra bl.a. Omann Juns Møbelfabrik, Stokke, Fora Form, Håg og Lammhult. Møbler af en meget høj kvalitet og i et udvalg, der samtidigt sikrer, at møblerne kan bruges fleksibelt i huset.

Røde kroppe byder velkommen

Lobbyen er et komplekst rum i flere etager med gangbroer og mødebokse, hvorfra man ser ud gennem dokken til Limfjorden eller ind over byen. Som ventemøbel ved receptionen er valget faldet på Fora Forms Loop, der er utroligt komfortable og samtidigt i et anderledes design. Derved er linien lagt for indretningen generelt: Ergonomi, kvalitet, funktionalitet – og æstetik. Loop er placeret i grupper med et bord fra Fora Form. De grafiske, runde tæpper er fra Ege contract. I de små møderum over receptionen er der indrettet med Stokkes Planet, der indbyder til en mere uformel mødeform.

Moderne arbejdspladser

Arbejdspladserne er der naturligvis heller ikke sparet på. Orient-serien er et enkelt og stramt design til borde og opbevaringsmøbler i kombinationen lys ahorn og sorte fronter. Af kontorstole har Kinnarps stol Plus6 eller Hågs Capisco været muligheder i møbelkataloget. Udover de ordinære arbejdspladser er der "opfundet" nogle mere midlertidige pladser til de medarbejdere, der kun er begrænset tid på kontoret. Orient-serien omfatter derfor også plug in og touch down-arbejdsbordene, der er specialdesignet til KMD. Hertil hører enten støttestolen Move fra Stokke eller Håg-stole. Ergonomien er altså i top, selvom man kun sidder kort tid.

Charlotte Møller, indretningsarkitekt ved Mogens Daarbak, har ført et tæt samarbejde med KMD og lagt de overordnede linier for møbleringen. Hun siger: "Indretningen skal indbyde til vidensdeling og interaktion mellem medarbejderne, men det er også vigtigt, at de føler sig hjemme på arbejdspladsen".

Indretning på alle niveauer

De åbne, langstrakte kontorområder er suppleret med pauserum og forskellige typer møderum. Her er det tydeligt, at grupperne har valgt individuelt. Men overvejende er det Stokke, der har leveret de ergonomiske og anderledes møbler. Ege contract modular-tæppefliser i mørke nuancer giver sammenhæng i de lange rum.

Indretningen af KMD-huset er ikke blot møbler og inventar, men også en afstemt brug af farver og ophængning af kunst, der giver huset personlighed, og som i øvrigt gør det lettere at orientere sig i de mange etager.