INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Kinnarps AB lancerer akustikpanel Oktav
Med det nye akustikpanel, Oktav, reduceres lydniveauet væsentligt.

Karl Andersson & Söner
Level Design Lina Nordqvist & Steelo Design David Regestam and Junichi Tokuda.

Randers + Radius
To bliver til én

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet

MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…

Tekst: Af Jette Sørensen

Masser af presseomtale og en eftertragtet designpris var drømmescenariet for Henrik Tengler, der i 1991 var nyuddannet fra Danmarks Designskole.  Palett-stolen skaffede ham begge dele, og så skulle man tro, successen var hjemme.

Meeen, der var bare lige det, at man sad direkte dårligt i den flotte asymmetriske, trebenede stol, så producenten bad Henrik Tengler tegne en anden stol med udgangspunkt i Palett, men hvor siddekomforten havde første prioritet – og kort tid senere var prototypen på Chairman klar.

-Jeg havde en idé om, at lave en klassisk stol, som ikke ”r åbte højt” og derfor kunne passe ind mange steder. Jeg vidste, at jeg ville bruge ædelt træ og ædelt rustfrit stål og forene de elementer til en eksklusiv konferencestol i et spinklere design, end man tidligere havde set, fortæller Henrik Tengler.

Den daværende producent nåede lige at sælge 16 Chairman-stole, inden konkursen var en realitet. -Og så stod jeg dér med en ny stol, der dårligt var kommet i gang, inden det var slut, husker Henrik Tengler.

Vedholdenhed belønnes

Vanskelighederne fik ham dog ikke til at miste modet, tværtimod lejede han en stand på møbelmessen i Bella Center samme år, hvor han blandt andet viste Chairman.

Kort efter blev Henrik Tengler helt tilfældigt kontaktet af firmaet Andersen Consulting, det nuværende Accenture, der var på udkig efter konferencestole til firmaets nye hovedsæde i København.

-De ville have Chairman-stolen, selv om jeg kun kunne vise en prototype - og selv om stolen slet ikke var i produktion. Heldigvis er det altid nemmere at overtale en producent, når man kommer med en ordre på 130 styk stole til den første serie, fortæller Henrik Tengler og griner.

48 stole om ugen

Han fandt ved et tilfælde frem til Hansen & Sørensen ApS, det nuværende Onecollection, som har produceret stolen non-stop lige siden og efter de første 130 har solgt mere end 50.000 styk Chairman. Det er i gennemsnit 48 stole om ugen.

-Rent faktisk brød Ivan Hansen og Henrik Sørensen fra Onecollection sig ikke om stolen i begyndelsen, men jeg tror, de har lært at holde af den, smiler Henrik Tengler.

Han synes, at ”det er vildt mærkeligt”, at Chairman allerede har solgt over 50.000 eksemplarer i løbet af 20 år, hovedsageligt i Danmark og hovedsageligt på kontraktmarkedet.

-Jeg bliver lidt stolt, når jeg ser stolen for eksempel i Operaen, statsministeriet og mange andre steder. Det er en rar fornemmelse, siger Henrik Tengler.

Langtidsholdbar – og nu i private hjem

Chairman har holdt kadencen i 20 år, og at den er langtidsholdbar bekræftes af, at stolen sælges brugt til gode priser på Lauritz.com til private hjem, for selv om tiden er løbet fra farvevalget på sæde og ryg, så holder designet stadig.

-Private køber stolene brugt og får dem polstret om. Så har de en lækker spisestuestol eller skrivebordsstol, der holder, siger Henrik Tengler, der glæder sig over at Onecollection har taget hul på salget af de næste 50.000 styk Chairman, denne gang på et globalt marked med Kina og USA i spidsen.