INDRET.dk - Eksklusivt online showroom med møbler, belysning, design og indretning til erhverv
Hent inspiration til indretning fra mere end 100 high-end leverandører, se de nyeste temaer, profiler, projekter og messe-omtaler.

Nyheder

Lammhults og Abstracta inviterer INDRET.dk's læsere til FORÅRSMINGLE - book plads nu!
Se vores nyheder og mød designeren Anya Sebton

Kvadrat Celebrates Hallingdal 65
For at fejre sit første og mest ikoniske tekstil, Hallingdal 65, har Kvadrat inviteret syv internationale kuratorer til at udvælge designtalenter fra syv centrale regioner

Le Klint: The TUBE - Milano
“inside – out” - et visionært samarbejde om lys og skygge, form og materiale

Tema nyt

Tema om lys: Lys fra krystaller

Profiler

Chairman blev møbelklassiker ved et tilfælde…
Siden sin ”fødsel” i 1991 har Chairman-stolen solgt mere end 50.000 eksemplarer – og stolen holder prisen på web-auktioner, for Chairman er tidløs, komfortabel og eksklusiv

Projekter

Elevatortårn i ”Det levende hus” hos Tryg
Fridbjørg arkitekter, som har stået for implementeringen af projektet, har tegnet en ”kulturel grøn” udsmykning af et elevatortårn

Fraster har indrettet advokatfirma Norbom & Vinding samt Toldboden, Århus
Se hvordan de har løst problemer med støjdæmpning og trinlydsdæmpning

Messer

Light + Building 2012 - optakt
Belysning, integreret bygningsteknologi og energieffektivitet

MAISON&OBJET fortsætter succesen!
Trods krisen fortsætter besøgstallet med at stige på MAISON&OBJET

Nyhedsbrev
Tilmeld dig til nyhedsbrev

Rapport fra Møbelmessen i Milano - 320.000 mennesker ka’ ikke tage fejl!

Tekst: Mike Rømer MDD

Med et besøgstal på over 320.000 mennesker er møbelmessen il Saloni i Milano ikke til at komme uden om. Det er den vigtigste, internationale begivenhed inden for møbelbranchen og det er Milano, som hvert år i april måned sætter standarden: ingen over eller ved siden af il Saloni.

I år kunne messen endda fejrer 50 års fødselsdag, men om det skulle betyde noget videre for antallet af besøgende, er nok noget tvivlsomt. Den væsentligste grund til messens store succes skyldes i høj grad, at den italienske møbelindustri dels er præget af mange små og mellemstore virksomheder – hvilket nok kommer bag på mange – og dels, at virksomhederne dækker alle former for stilarter. Og mange førstegangsbesøgende bliver ofte overrasket over, at andelen af designermøbler kun udgør 10-15 pct. af det samlede udbud. Mængden af stilmøbler og møbler, der med et pænt ord kun kan karakteriseres som uinteressante, er formidabel, men må åbenbart have et kolossalt kundesegment.

Lang tradition

Når italiensk møbeldesign alligevel formår at hævde sig, skal en del af forklaringen findes i både sammensætningen af møbelindustrien med mange mindre firmaer og en lang tradition for at uddanne gode designere, samt – og ikke mindst – at man har været særdeles gode til at promovere italiensk design som noget helt enestående. På mange måder minder det om baggrunden for dansk møbeldesigns succes i 1950erne og 1960erne, som jo også blev båret frem af en effektiv formidling. Forskellen er blot, at italienerne har en større, kritisk masse at gøre godt med, og at man har fastholdt (og intensiveret) den gode historie om italiensk designs fortræffeligheder.

Underskov af showrooms

Men der er også en anden grund til, at Milano er den førende metropol inden for møbeldesign, og det er den enorme underskov af gallerier, showrooms og udstillingssteder – og tilhørende events af ofte meget spektakulær karakter – der er rundt omkring i byen, og som understøtter selve den officielle møbelmesse. Da arrangørerne af messen, Cosmit, for knap 15 år siden endelig fandt ud af, at disse arrangementer ikke var en konkurrent, men derimod en samarbejdspartner med et stort potentiale, kom Milano for alvor på verdenskortet.

Dette års møbelmesse i Milano bød ikke på de store overraskelser og adskilte sig dermed ikke ret meget fra de seneste års messer. Der satses generelt på det sikre, og udviklingen af nyskabende design går kun langsomt fremad og i mange forskellige retninger. Man savner noget vildskab og røre i andedammen, men desværre er der ikke ret meget, der tyder på, at det står lige for døren. Til gengæld kan man så glæde sig over, at der eksperimenteres livligt med nye materialer og produktionsteknikker, og at kvaliteten af de nye møbler generelt er meget høj.

Flere danske møbelproducenter

Der er også flere og flere danske møbelproducenter, der finder vej til Milano. Mange har forsøgt at få plads på selve messeområdet, men det har været meget svært – selv efter det nye og meget store messecenter i forstaden Rho blev taget i brug for fem år siden. Men efterhånden er det da lykkedes for en lille håndfuld og der arbejdes ihærdigt på at få flere ind. Efter den danske møbelmesses endelige kollaps i Bella Center, er Stockholm og Milano de vigtigste ”showrooms” for dansk møbeldesign – selv Köln bliver fravalgt nu – og det bliver interessant at se, om man formår at vinde solidt fodfæste i møbelbyen over alle møbelbyer. 320.000 mennesker ka’ ikke tage fejl!

Næste års il Saloni i Milano er den 17 - 22. april 2012

www.cosmit.it